Reglement

Velkommen på Skive Bibliotek. Reglerne på denne side gælder for brugerne af Skive Bibliotek.

Hvem kan låne hvad?
Skive Bibliotek er for alle! 
Alle kan gratis benytte biblioteket og bogbussen.  
Vi kan bede om betaling for visse særlige ydelser. 

Regler for brug af Skive Bibliotek
Du bruger dit sundhedskort som lånerkort kombineret med en pinkode, som du selv vælger.
Kortet kan bruges både på biblioteket og i bogbussen.
Kortet er personligt. Du er derfor ansvarlig for det, der lånes på kortet. 
Dit lånerkort giver dig mulighed for at gøre brug af bibliotekets udlånsmaterialer og online tilbud. Online tilbud kræver, at du bor i Skive Kommune.
Husk at give besked, hvis du får ny mailadresse / tlf. nummer
Institutioner, virksomheder m.fl. kan få oprettet et særligt lånerkort. 

Lånetid, aflevering og fornyelser
Lånetiden er normalt 28 dage. Søn- og helligdage tæller med som lånedage. Lånetiden kan i en række tilfælde være 14 dage. 
Lånetiden er afhængig af materialetypen og vil altid fremgå af udlånskvitteringen.
Lånetiden kan forlænges (op til 3 gange), hvis materialet ikke er reserveret af andre.
Kviklån kan fornyes 1 gang (14 dage).
Hvis lånetiden overskrides, skal du betale et gebyr. Se takster og gebyrer.
Hvis det lånte materiale ikke er afleveret 28 dage efter lånetidens udløb, anses det for bortkommet. Biblioteket udsender derefter erstatningsopgørelse.
Det bemærkes, at der er udpantningsret ved skyldige beløb, ligesom der er mulighed for inddrivelse ved lønindeholdelse.

Erstatning
Kommer du til at beskadige eller miste det, du har lånt, skal det erstattes.
Biblioteket opgør tabet, som du skal betale i erstatning. 

Stop for udlån
Skylder du biblioteket ubetalte gebyrer m.m. over et bestemt beløb (se takster og gebyrer), kan du ikke låne yderligere, før sagen er bragt i orden.
Hvis du overtræder reglementet, kan biblioteket inddrage retten til at låne. 

Reservering
Du kan gratis reservere materialer.   
Du kan gratis bestille materialer, som Skive Bibliotek ikke selv har.

Internet reglement
Godkendt af Kultur- og Fritidsudvalget juni 2014

Alle, der overholder følgende retningslinjer, kan benytte internettet:

Det er ikke tilladt... 
at anvende internettet til kriminelle formål som f.eks. at søge efter børnepornografi, afsende anonyme og/eller chikanerende breve, foretage piratkopiering og anden ulovlig kopiering; 
at sprede budskaber, der er i modstrid med dansk lovgivning; 
at foretage ulovlig indtrængen i databaser.

Dit eget ansvar
Hvis du indtaster personlige oplysninger (f.eks. personnummer eller kontonummer) bør du genstarte pc'en før og efter du gør dette. På den måde sikrer du, at dine oplysninger ikke misbruges. 
Det er dit ansvar at overholde de ophavsretlige regler, der gælder for materiale på internettet. 
Skive Bibliotek påtager sig intet ansvar for det materiale, som du opsøger eller kopierer fra internettet - heller ikke evt. virus. 
Du skal rette dig efter personalets anvisninger, når du søger på internettet. I modsat fald kan personalet slukke for maskinerne. 
Ved grove og gentagne overtrædelser af bibliotekets regler kan vi forbyde dig adgang til internettet for en periode.

I forhold til personlige data må bibliotekets personale ikke hjælpe med:
opgaver der indbefatter oplysninger som cpr-nummer, MitId og bankoplysninger.
opholdstilladelser eller andre blanketter fra Udlændingestyrelsen.
at udfylder blanketter eller felter på offentlige og private hjemmesider
at lave beregninger.
at tjekke offentlige oplysninger.

Personalet bistår heller ikke aktivt brugerne ved anvendelse af internettet til kommunikations-formål - som f.eks. elektronisk post, chatrooms eller indkøb via nettet.